Køb af medlemskab
På under 5 minutter kan du være i gang - lettere bliver det ikke.
Når du har bekræftet dit medlemskab sender vi dig en velkomst mail, hvorefter du har direkte adgang til vores online booking.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Eksisterende kunde?
Er du eksisterende kunde kan du med fordel logge ind herunder. Derved sparer du tid ved ikke at skulle angive alle dine oplysninger igen.
Vig Motions Medlemsbetingelser
1. Generelt
Følgende medlemsbetingelser (herefter Medlemsbetingelser) er gældende for medlemskaber hos
Vig Motion, Ravnsbjergvej 25, 4560 Vig (herefter Vig Motion). Aftaler om medlemskab indgås i Vig
Motions center eller via Vig Motions digitale kanaler (website). Udover disse Medlemsbetingelser
vil Medlemmet også være bundet af de til enhver tid gældende særlige vilkår og regler, som
henvises til i disse Medlemsbetingelser. Sådanne særlige vilkår og regler udgør en integreret del af
Medlemsbetingelserne.
2. Medlemskab af Vig Motion
2.1 Vilkår for oprettelse af medlemskab
Ved oprettelsen af medlemskabet skal Medlemmet oplyse navn, adresse, e-mail og dansk
telefonnummer. Eventuelle ændringer i kontaktoplysninger skal straks meddeles til Vig Motion.
Medlemmet har ansvar for at sikre, at Vig Motion altid har korrekte kontaktoplysninger.
2.2 Medlemstyper
En oversigt over Vig Motions til enhver tid gældende medlemskabstyper og eventuelle særlige
vilkår og tilkøbstjenester kan fås i receptionen eller via Vig Motions hjemmeside. Medlemskabet er
personligt og må ikke benyttes af andre. Medlemskabet giver adgang til det udstyr og de services,
der er omfattet af medlemskabstypen. Adgangen starter fra den aftalte startdato på
købskvitteringen.
2.3 Alderskrav
Minimumsalderen for at træne i Vig Motion er 12 år. Børn under 15 år skal være i følge med en
voksen. Medlemmer over 15 år kan træne på egen hånd, men de skal have en underskrift fra en
værge ved oprettelse af medlemskab.
3. Brug af medlemskab
3.1 Huset regler
Medlemmer skal løbende orientere sig om Vig Motions husregler og overholde disse.
Overtrædelse af reglerne kan medføre opsigelse eller bortvisning samt udelukkelse fra Vig Motion.
3.2 Medlems chip/adgang
Medlems chip er personlig og må ikke benyttes af andre. Chippen skal medbringes og indlæses
ved ankomst. Medlemmer, der ikke har deres chip med, skal registrere sig via Vig Motion-appen i
motionscentret eller via fremmøde terminalen.
3.3 Holdtræning
Visse medlemskabstyper inkluderer adgang til holdtræning. Tilmelding og afmelding til
holdtræning skal ske via Vig Motions app eller website. For at sikre en plads på holdet anbefales
det, at medlemmer tilmelder sig i god tid. Manglende fremmøde eller for sen afmelding kan
medføre et gebyr. De gældende regler for tilmelding og afmelding kan findes på Vig Motions
hjemmeside.
3.4 Klippekort
Klippekort har en gyldighedsperiode på 12 måneder fra købsdatoen og kan benyttes til de
aktiviteter, der er omfattet af klippekortet. Ubenyttede klip udløber efter denne periode og kan ikke
refunderes.
3.5 Værdigenstande og tingsskade
Vig Motion anbefaler, at særligt værdifulde genstande ikke medbringes til træning og opbevares
sikkert. Vig Motion påtager sig intet ansvar for tab på grund af bortkomst, tyveri eller tingsskade.
3.6 Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Medlemmet er ansvarligt for at være i helbredstilstand til at
deltage i aktiviteter hos Vig Motion. Vig Motion er ikke ansvarlig for personskader, medmindre
dansk lovs almindelige erstatningsregler tilsiger andet.
3.7 Doping
Vig Motion samarbejder med Anti Doping Danmark (ADD) for at sikre et trygt og sundt
træningsmiljø. Medlemmer er forpligtet til at lade sig teste for doping, hvis det forlanges af en
repræsentant fra ADD. Nægtelse af at deltage i en dopingtest vil blive betragtet som en positiv
test, hvilket kan medføre øjeblikkelig ophævelse af medlemskabet og bortvisning fra Vig Motion.
En positiv dopingtest medfører udelukkelse i mindst 2 år fra alle danske fitness-/motionscentre,
der samarbejder med ADD. Vig Motion forbeholder sig desuden ret til at anmelde besiddelse,
brug, salg eller overdragelse af dopingmidler til politiet, herunder også medvirken til eller
opfordring til anvendelse af doping.
4. Betaling
Medlemmet skal betale månedligt for medlemskab samt eventuelle øvrige ydelser efter Vig
Motions til enhver tid gældende priser.
5. Opsigelse, ophævelse mv.
5.1 Medlemmets opsigelse
Medlemmet kan til enhver tid opsige sit medlemskab med 1 måneds varsel til udgangen af en
måned.
6. Behandling af persondata
Vig Motion behandler persondata i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning
og sikrer, at alle personoplysninger håndteres fortroligt. Ved oprettelse af medlemskab indsamler
Vig Motion personlige oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mail til brug for
administration af medlemskabet. Formålet med behandlingen er at sikre korrekt
medlemsadministration, adgangskontrol og kommunikation med medlemmerne.
Medlemmet kan til enhver tid få indsigt i sine personoplysninger og anmode om rettelse eller
sletning af data, hvor dette er muligt. Vig Motion opbevarer kun personoplysninger, så længe
medlemskabet er aktivt, og derefter i den nødvendige periode for at opfylde juridiske krav.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Vig Motion på info@vigmotion.dk.
7. Ansvar og ansvarsbegrænsning
Vig Motion er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af udefrakommende forhold, f.eks. force
majeure.
8. Kontaktinformation
Spørgsmål til medlemsbetingelserne kan rettes til info@vigmotion.dk.
Dette er version 1.0 af Vig Motions medlemsbetingelser, gældende pr. 11-11-2024.