Når du har bekræftet dit medlemskab sender vi dig en velkomst mail, hvorefter du har direkte adgang til vores online booking.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
§1 Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst oplyse til The Box via mail til hej@theboxvejle.dk
Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. Erhvervede klip til personlig træning skal bruges indenfor 6 måneder fra købsdato. Herefter udløber det og vil ikke blive refunderet.
Ved opretttelse af Studiemedlemskab, gælder prisen indtil studiekortets udløb, dog højst 1 år.
Studiemedlemskab kan kun oprettes, hvis man ikke har haft et studiemedlemskab hos The Box inden for de sidste 6 måneder.
§2. Medlemskort
Medlemskortet medbringes og indlæses på kortlæser ved døren, for at få adgang til centret. Medlemskortet er personligt, og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Bliver dit medlemskort væk eller beskadiget meddeles dette til The Box, som udsteder et nyt mod gebyr p.t. kr. 50,00.
§3. Priser og betaling
Alle angivne priser er i danske kroner, DKK. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mv.
Ved oprettelse af kontant medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden.
Ved oprettelse af et PBS-medlemskab/automatisk kortbetaling tilmeldes aftalen PBS/automatisk kortbetaling, og du betaler kontant for startgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via PBS/automatisk kortbetaling. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned. Der er et gebyr på 5 kr. ved trækning af kontingent.
Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved sin underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at The Box opbevarer stamoplysninger.
Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes automatisk kortbetaling, dvs., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder The Box sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.
§4. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et PBS medlemskab/automatisk kortbetaling ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.
Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskort spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af The Box.
§5. Varighed/Medlemskab
Ved PBS-aftale/automatisk kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til stk. 6. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
Ved opretttelse af Studiemedlemskab, gælder prisen indtil studiekortets udløb, dog højst 1 år.
Studiemedlemskab kan kun oprettes, hvis man ikke har haft et studiemedlemskab hos The Box inden for de sidste 6 måneder.
§6. Opsigelse og fortrydelsesret
Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
Kontant/forudbetalt medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for PBS/DIBS medlemskab er løbende måned + 1 måned. Opsigelse skal ske personligt i receptionens åbningstid, hvor der kvitteres af en repræsentant for The Box. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der er sket en opsigelse med dato og kvittering fra centret. Udmeldelsesblanket kan afhentes i receptionens åbningstider.
Dato for opsigelsen er først gældende, når opsigelsen med din underskrift er The Box i hænde. Du får altid en kopi af din opsigelse med fra centeret, hvor dato for afleveringen fremgår.
§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår
The Box forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.
§8. Træning og ophold i centret
The Box er vores allesammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. The Box er også røgfrit område, både inde og ude.
Al træning og ophold i The Box foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i The Box.
Unge mellem 15 og 18 år samt umyndige må kun benytte The Box’s faciliteter, hvis The Box har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen.
Udstyr og faciliteter skal sprittes/børstes af og ryddes op efter træning.
§9. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller The Box’s ansatte, kan The Box uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemskort.
§10. Ændringer i hold m.v.
The Box forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold med 2 ugers varsel ved opslag i The Box interne Facebook gruppe samt på www.theboxvejle.dk. Desuden kan The Box samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.
§11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos The Box.
The Box tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
Der gives ikke garanti for vægttab.
§12. Sygdom
I tilfælde af sygdom er det muligt at sætte et 6 eller 12 måneders medlemskab i bero. The Box kan i denne forbindelse forlange at se en lægeerklæring. Udfærdigelsen af denne betales af medlemmet.
§13. Ferie
Et 6 eller 12 måneders medlemskab kan sættes i bero ved 3 ugers sammenhængende ferie. Dette meddeles via mail til hej@theboxvejle.dk og skal godkendes af The Box.
§14. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i omklædningsrummene. The Box bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra omklædningsrum..
§15. Personoplysninger/Informationer/Nyheder
Ved indmeldelsen giver du lov til at The Box må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til The Box.
§16. Hold og Open Gym
Når du skal træne i The Box – enten på hold eller på egen hånd i Open Gym, skal du booke en plads i appen.
Det er ikke tilladt at træne uden en booking.
§17. Afbud til holdtræning
Har du brug for at melde afbud til et hold eller Open Gym skal det ske senest 2 timer før holdstart. Er der tale om et morgen- eller weekendhold, skal afbud ske senest 12 timer før. Husk også at slette dig fra evt. venteliste indenfor samme frister, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Afmelding til holdtræning kan ske på din app. Glemmer du at melde afbud er gebyret ved PBS-kort/ automatisk kortbetaling kr. 50 ved kontantkort mister du 1 dags træning.
Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud, vil dit kort blive lukket indtil gebyret er betalt.
§18. Fremmøde
Fremmøde til alle former for holdtræning skal ske senest 5 minutter før timens start.
Ved al træning skal du fremmøde dig på kortlæseren ved døren. Når du scanner dit kort, vil du automatisk blive fremmødt til alle hændelser 3 timer frem.
Det er medlemmets ansvar at fremmøde sig på hhv. hold og Open Gym. Er systemet mod forventning nede, sendes en mail til hej@theboxvejle.dk samme dag, så centret kan sørge for fremmøde.
§19. Venteliste
Står du på venteliste og der bliver plads til dig, vil du modtage en sms, hvis du via appen har tilmeldt dig sms service. Dette koster 1 kr. pr. sms, plus alm. smstakst. Husk at slette dig fra evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Hvis du får plads, men ikke ønsker at deltage, vil det blive betragtet som for sent afbud.
§20. Afbud til personlig træner
Afbud skal ske direkte til din træner, senest 24 timer før din session starter. Hvis dette ikke overholdes koster det stadig 1 session. Hvis din træner melder afbud, uanset hvornår, koster det selvfølgeligt ingenting for dig.
§21. Såfremt The Box bliver medlem af Anti Doping Danmark
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.
§22. Ved indmeldelse giver medlemmet The Box samtykke til opbevaring af data.
The Box har ved medlemsindmeldelse, samtykke fra medlemmet om at opbevare deres personfølsomme informationer, såfremt medlemmet skulle blive inaktiv ved udmeldelse. Medlemmet kan til enhver tid, bede The Box om at slette alt deres data, ved henvendelse i receptionen i åbningstiden.
GDPR
The Box har som dataansvarlig brug for at behandle personoplysninger, når du melder dig ind i The Box.
Det er nødvendigt for The Box at behandle dine personoplysninger for, at vi kan oprette dig som medlem i vores system.
Hvor opbevarer vi dine oplysninger?
De oplysninger, som vi indsamler om dig, lagres hos Samarbejdspartner FlexyBox.
FlexyBox
Østre Havnevej 31
5700 Svendborg
Denmark
BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER
Databeskyttelse har høj prioritet hos The Box.
Vi har derfor udarbejdet en politik for, hvordan dine personlige oplysninger behandles og beskyttes.
Hvilke typer af personlige oplysninger anvender vi?
Vi anvender følgende kategorier inden for personlige oplysninger:
Medlemsnummer
Ordrenummer
Navn
Adresse
Fødselsdato
CPR-suffix, dog kun ved PBS-medlemskab
Telefonnummer
E-mailadresse
Transaktionsbeløb og dato
Træningshistorik
Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?
Vi opbevarer dine oplysninger i overensstemmelse med den danske regnskabslov.
Herefter vil alle oplysninger blive slettet eller anonymiseret på en sådan måde,
at oplysningerne ikke længere kan identificere dig
Hvem er ansvarlig for dine personlige oplysninger?
The Box er ansvarlig for de personlige oplysninger, du giver os, og er ansvarlig for
dine personlige oplysninger i henhold til gældende lov om databeskyttelse.
The Box
Horsensvej 72E
7100 Vejle
CVR: 43609726
Hvor opbevarer vi dine oplysninger?
De oplysninger, som vi indsamler om dig, lagres hos Samarbejdspartner FlexyBox.
FlexyBox
Østre Havnevej 31
5700 Svendborg
Denmark
Hvem har adgang til dine oplysninger?
Dine oplysninger benyttes kun af betroet personale hos The Box.
The Box agerer som dataansvarlig for dine personlige oplysninger og anvender de personlige oplysninger på egne vejene. Vi formidler, sælger eller udveksler aldrig dine personlige oplysninger til tredjepart med henblik på markedsføring uden for The Box. Personlige oplysninger, som videregives til tredjepart, anvendes kun til at betjene dig.
Under hver navngiven proces nedenfor kan du finde de enkelte kategorier af tredjeparter.
Medlems- og træningsadministration: FlexyBox
PBS-betalinger: NETS / betalingsservice
Betalingskort transaktioner: DIBS
Banktransaktioner: Nordea
Hvilket gyldigt retsgrundlag er der for anvendelse?
Ved hver specifik anvendelse af personlige oplysninger, som vi opbevarer om dig, vil vi informere dig om, hvorvidt indsamling af dine data er baseret på et lovmæssigt krav eller for at indgå et kontraktforhold, og om det er obligatorisk at oplyse dine personlige oplysninger og mulige konsekvenser, hvis du vælger det fra.
Hvad er dine rettigheder?
Retten til adgang:
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig.
Kontakt The Box, så sender vi dine personlige oplysninger via e-mail.
Retten til at overføre data:
Når The Box anvender dine personlige oplysninger elektronisk, efter dit samtykke eller i henhold til en aftale, har du ret til at få sendt en kopi af dine data på en struktureret og almindelig måde samt i et maskinlæsbart format til enten dig eller anden part. Det gælder kun de personlige oplysninger, du har givet os.
Retten til at korrigere data:
Du har ret til at anmode om at få dine personlige oplysninger rettet, hvis de er ukorrekte, herunder ret til at gøre ufuldstændige oplysninger fyldestgørende.
Enkelte personoplysninger kan du selv rette via dit medlemslogin på FlexyBox.
Retten til at slette data:
Du har til enhver tid ret til at få slettet de personlige oplysninger, som The Box benytter, undtagen i følgende situationer:
Du har en uafklaret sag hos kundeservice
Du har en åben bestilling, som endnu ikke er afsluttet
Du har et økonomisk mellemværende med The Box, uanset betalingsmåde
Hvis du har foretaget et køb, beholder vi dine personlige oplysninger i forbindelse med din transaktion af hensyn til bogføringsreglerne.
Din ret til at modsætte dig anvendelse baseret på legitime interesser:
Du har ret til at modsætte dig anvendelse af dine personlige oplysninger, der er baseret på The Box’s retmæssige interesser. The Box fortsætter ikke med at anvende dine personlige oplysninger, medmindre vi kan påvise en saglig grund til deres anvendelse, som tilsidesætter dine ønsker og rettigheder og/eller på baggrund af lovmæssige krav.
Din ret til at modsætte dig direkte markedsføring:
Du har ret til at modsætte dig direkte markedsføring, herunder profilanalyse til direkte markedsføringsformål.
Du kan framelde dig direkte markedsføring på følgende måder:
Ved at følge instruksen i den enkelte markedsføringsmail
Ved at redigere indstillingerne på dit medlemslogin
Ved at kontakte The Box på hej@theboxvejle.dk
Retten til begrænset anvendelse:
Du har ret til at anmode om begrænset anvendelse af dine personlige oplysninger hos The Box under følgende omstændigheder:
Hvis du gør indsigelse mod anvendelse baseret på The Box’s retmæssige interesser, skal The Box begrænse al anvendelse af de pågældende personlige oplysninger, mens det kontrolleres, om vores legitime interesser går forud for dine.
Hvis du mener, at dine personlige oplysninger er ukorrekte, skal The Box begrænse al anvendelse af de pågældende data, mens rigtigheden af disse personlige oplysninger kontrolleres.
Hvis behandlingen er uretmæssig, kan du modsætte dig sletning af dine personlige oplysninger og i stedet anmode om begrænset anvendelse af dine personlige oplysninger
Hvis The Box ikke længere har brug for dine personlige oplysninger, men de er påkrævede for at kunne gøre et lovmæssigt krav gældende.
Hvordan kan du udøve dine rettigheder?
Du kan altid kontakte kundeservice på hej@theboxvejle.dk
Retten til at klage til en tilsynsmyndighed:
Hvis du mener, at The Box behandler dine personlige oplysninger på en ukorrekt måde, kan du kontakte os på hej@theboxvejle.dk
Du har også mulighed for at klage til Datatilsynet.