Når du har bekræftet dit medlemskab sender vi dig en velkomst mail, hvorefter du har direkte adgang til vores online booking.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Er du under 18 år kan du kun købe medlemskab ved personligt fremmøde i centeret med forældre/værge.
Er du studerende og ønsker at benytte vores medlemskab for studerende, bedes du fremvise gyldigt studiekort.
Træning hos Zen Fitness forudsætter, at man er 16 år eller derover.
- 1) Medlemskab
Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Zen Fitness forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankkonto skal meddeles til Zen Fitness. Medlemskortet modtages i centeret, efter indmeldelse og betaling via nettet. Misbrug kan medføre bortvisning. Mister du dit medlemskort, kan et nyt købes for 50 kr.
- 2) Medlemsbetingelser
Zen Fitness kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i centeret.
- 3) Varighed/Medlemskab
Ved PBS-aftale er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §4. PBS medlemskab er knyttet til dine kontooplysninger. Disse krypteres efter indtastning. PBS medlemskabet opkræves d. 1. i hver måned. PBS medlemskabet bliver opkrævet med et gebyr på 10 kr. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
Ved fremsendelse af Girokort, koster det 25 kr. Dette beløb går nets, som fremsender girokort til medlemmet.
- 4) Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode. Opsigelsesfristen for PBS og eller DIBS medlemskab er inden d. 15 i den pågældende måned. Opsigelsen skal ske skriftligt til Zen Fitness.
- 5) Prisændringer
Zen Fitness forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Sådanne vil opslag i centeret og via e-mail(til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.
- 6) Fremmøde og tilmelding til hold kan ske helt op til holdstart på kundecomputeren i centeret. Afmelding kan udelukkende foregå senest 1 time inden holdstart via internettet eller på kundecomputeren i centeret. Fremmøder/afmelder du ikke til et tilmeldt hold koster det 50 kr. pr. gang som opkræves automatisk. Der er indført et sms system som udsender en sms hvis man rykker frem på holdet. Hver sms koster 1kr, men kan afmeldes ved at skrive til Zen Fitness.
- 7) Ledige pladser
Zen Fitness kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter “først til mølle”-princippet.
- 8) Værdigenstande
Værdigenstande skal medbringes i selve undervisningslokalet, idet Zen Fitness ikke garanterer for tab pga. tyveri eller tingskade.
- 9) Ansvar
Al træning sker på eget ansvar. Som medlem af Zen Fitness er man selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse. Zen Fitness tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykke i centeret. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området. •
- 10) Ferie
Et medlemskab kan sættes i bero. Dette meddeles via mail og skal godkendes af Zen Fitness. Dog skal dette gøres inden d. 15 i den pågældende måned. Da betalingen ellers vil være gennemført.
- 11) Hold udbud Zen Fitness har ret til løbende at ændre udbuddet af antal hold. Antallet af hold afhænger af antal medlemmer.
- 12) Fortrydelsesret
Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
- 13) Kvittering
Kvitteringen for købet sendes til den indtastede e-mail adresse. Kunden er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.
- 14) Kriterier for abonnementstræk
Før et træk via din konto kan forekomme, skal kontooplysninger stemme over ens med PBS’ database. Kontoen skal være aktivt og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Kontoen som benyttes til abonnementstræk, skal kunne lave transaktioner via Internettet.
- 15) Opdatering af kontodata
Ved kontakt til Zen Fitness kan kontooplysninger fornyes eller slettes. Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kontodata er korrekte. Overholdes dette ikke kan Zen Fitness uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.
Abonnementsbetingelser
1) Kriterier for abonnementstræk
Når et træk via et betalingskort skal gennemføres, skal kortoplysningerne stemme overens med Nets' kortdatabase. Det anvendte betalingskort skal være aktivt. Det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Det anvendte betalingskort til abonnementstræk skal kunne lave transaktioner via Internettet.
2) Kvittering
Kvitteringer, der indeholder bekræftelse, informationer, ændringer eller opsigelse om dit abonnement leveres via email. Kvitteringer sendes til den emailadresse, som du ved oprettelse af abonnementet har angivet eller som du efterfølgende har opdateret til på din brugerprofil.
3) Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold
Du er som kunde og kortindehaver ansvarlig for, at dine kortdata er korrekte og opdaterede. Du hæfter som kunde for det valgte abonnement indtil en eventuel opsigelsesdato.
4) Opdatering af kortnummer
Du kan opdatere dit kortnummer, hvis du har brug for at fornye eller slette oplysninger. Det kan være relevant, hvis du eksempelvis skifter kort. Du opdaterer dine kortdata ved at logge ind på din profil eller ved henvendelse i fitnesscentret. Du er som kunde selv ansvarlig for, at dine kortdata er korrekte og opdaterede.
5) Ophør/opsigelse af abonnement
Du kan opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned medmindre andet er aftalt eller opgivet ved indmeldelse. Vil du opsige abonnementet, skal dette ske ved personlig eller skriftlig henvendelse til fitnesscentret. Opstår der tvivl om, hvorvidt medlemskabet er opsagt, skal du som medlem kunne dokumentere opsigelsen. Derfor anbefaler vi, at opsigelsen sker skriftligt. Dit abonnement er først opsagt, når du har modtaget en kvittering, der bekræfter opsigelsen.
6. Fortrydelsesret
Har du fortrudt dit køb af abonnementet over internettet, kan du få pengene retur inden for 14 dage fra købstidspunktet, såfremt du ikke allerede har gjort brug af abonnementet. Hvis startdato på abonnementet ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
8) Vilkår og priser
Vilkår og priser for et medlemskab, som du køber på internettet, er oplyst ud for det pågældende medlemskab.
Alle medlemskaber bliver betalt gennem DIBS, som opkræver en gang om måneden, og som forekommer løbende. Det vil sige, at det kun er første trækning, som du betaler på internettet.
Et DIBS-medlemskab har en binding, som er angivet. Bindingen betyder, at du ikke kan opsige dit abonnement udenom vores betingelser, når du først har gjort brug af abonnementet.
9) Nets
Vi benytter Nets/Betalingsservice til løbende abonnementsopkrævninger.
10) Forudbetaling/oplysning om forudbetalte ydelser:
Ved forudbetaling af abonnement bliver du opkrævet for antal måneder angivet i handelsbetingelserne.